jepperapp
hr

LINKS

OFFICIELT MERCHANDICE

tabushop

hr

BIOGRAFI

Forelsket i 15 år

29 årige Jeppe Rapp, med det borgerlige navn Jeppe Nedergaard, huserer i de samme sønderjyske gader som Clemens og L:Ron:Harald har afsæt i. Som ung knægt sad han klistret til fjernsynet og sled VHS bånd til konfetti med utallige ‘YO MTV’ Raps!’ optagelser, eller han cyklede rundt på sine avisruter for at spare sammen til cd’er i den lokale Fona.
Ice Cube, Ice-T og House Of Pain åd alle spareskillingerne, og kvitterede med en livsvarig passion for hiphop, og en dyb kærlighed der ikke er blevet mindre efter 15 år.

Introduceret af Clemens

Jeppe Rapp startede egentlig i graffiti, men blev kort efter introduceret til rappens teknikker af den lokale helt Clemens, og det ændrede hans fokus: “Jeg er sådan indrettet, at hvis jeg går op i noget, er det med hele hjertet” fortæller Jeppe: “Og hjertet valgte rap”. Resten af ham gik ind tøjbranchen, og i 2001 åbnede han streetwear-butikken B-Wear.

Gennem nåleøjet på TABU RECORDS

Med økonomien i ro, passionen ved rattet og egoet på bagsædet var det ikke nødvendigt for Jeppe Rapp at hagle udgivelser ud fra dag 1. Han kunne tillade sig at være selektiv, og havde ikke behov for at booste sit navn med massevis af rap-projekter. Men det var kun et spørgsmål om tid, før hans hemmelige status blev aflivet ved mødet med rapperen Orgi-E og producer/rapper Troo.l.s. fra SUSPEKT. Kemien var der med det samme, og han levede op til deres kompromisløse kvalitetskrav. I 2005 blev Jeppe Rapp signet til et af Danmarks mest succesrige pladeselskaber, TABU RECORDS, og udgav EP’en ‘Ikk bare et par sko’ der kombinerede hans musikalske talent med fascinationen af hiphopperes foretrukne fetish: fede sneakers.

Internationalt niveau

Spektret går fra østkyst til vestkyst og over Atlanten, når Jeppe Rapp nævner inspirationskilder som Nas, Redman, Biggie, Jay-Z, 50 Cent, Method Man, Kool G Rap, Scarface, Fabolous, Big Pun, T.I., Ludacris og Mobb Deep samt tyske navne som: Kool Savas, Samy Deluxe, og Sido foruden nyere fransk rap. Hans brede smag afspejler en nutid, hvor grænser smelter ned og genrer blandes, og der er langt fra det generelle danske rapudgivelses-niveau til den internationale standard, og musikalske legesyge, man møder på ‘Ikk uden mig’.

Med temaer som kriminalitet, sex, venskab/fjendskab, selvironi, had/kærlighed, misbrug, musik, samfund og socialrealisme, er Jeppe Rapp for alvor klar til at erobre den danske musikscene med sit første fuld-længde album: 13 numre, benhårdt udvalgt blandt ikke mindre end 40 tracks, og gæstet af tungt skyts som Troo.l.s, Orgi-E, Bai-D, producer JO:EL, Clemens, Alex og Marwan.

Ikk’ uden Jeppe Rapp

“Jeg har altid været mest draget til skyggesiden, så det er klart at musikken bliver derefter. Men det er ikke fordi jeg bærer nag til musikindustrien, eller resten af verden – jeg er godt tilfreds med mit liv selvom jeg ikke rapper om blomster og bier” forklarer Jeppe Rapp om sin stil, der til tider kan virke indædt og sulten: ”Der kommer så mange danske rappere der vil have en bid af kagen, og sætte deres præg på rapscenen – men det bliver ikk’ uden mig”.

OFFICIELT MERCHANDISE

custom_hr_small

Køb vores officielle merchandise i vores onlineshop, eller besøg os i vores showroom på Saxogade 77, 1662 København V


Se mere her

NYHEDSBREV

custom_hr_small

Modtag Tabu Records nyhedsbrev og få eksklusive nyheder om Tabu's univers, konkurrencer, koncerter, gratis downloads, og meget mere. Udfyld din email adresse herunder og tryk send...

NYHEDER

custom_hr_small Hold dig opdateret om Tabu's univers på Facebook her!